Kan taletidskort betale sig, og hvor finder du den bedste forbrugsafregnede startpakke? Se de bedste og billigste muligheder her.

    Taletidskort kan være en dyr fornøjelse, når du taler eller bruger data på din mobil. Tale og data afregnes nemlig ud fra faste takster, og det kan hurtigt løbe op. Har du blot et lille, regelmæssigt forbrug af taletid og data, kan det bedre betale sig at vælge et mobilabonnement.

    Selvom taletidskort ikke altid kan betale sig, er der stadig enkelte situationer hvor de er værd at overveje. Det kan eksempelvis være at du driver en virksomhed og skal bruge et telefonnummer til indgående opkald, eller også har du en varmepumpe eller alarm, som kan kommunikere via et SIM-kort.

    Billigste og nemmeste taletidskort

    Det koster normalt et mindre månedligt beløb at have et aktivt taletidskort, eller også er der indskrevet betingelser om minimumsforbrug i en bestemt periode.

    Hvis du bare vil have et billigt taletidskort, eksempelvis for at kunne modtage opkald til et sekundært telefonnummer, har du flere gode muligheder. Herunder har vi samlet taletidskort med de laveste månedlige omkostninger.

    #1lyca-logo
    Lyca Mobile
    • 25 øre/min.
    • Opkaldsafgift 1.29 kr.
    • SMS 9 øre
    • Data 49 øre/MB
    Løbende forbrug kræves
    #2Lebara-Logo
    Lebara
    • 48 øre/min.
    • Opkaldsafgift 1,29 kr.
    • SMS 49 øre
    • Data 40 kr./GB
    Løbende forbrug kræves
    #3Oister-Logo
    Oister
    • 20 øre/min.
    • Opkaldsafgift 0 kr.
    • SMS 3,6 øre
    • Data 1,4 øre/MB
    Min. pris 19 kr./md.

    Billigste alternativer til taletidskort

    Hvis du har blot en lille smule forbrug, kan du spare penge ved at vælge et billigt mobilabonnement. Opgraderer du dit taletidskort til et abonnement med inkluderet forbrug, kender du altid dine omkostninger på forhånd og slipper dermed for ubehagelige overraskelser.

    Herunder er de billigste alternativer til taletidskort for dig, der har et fast lavt forbrug:

    #1Lebara-Logo
    Lebara
    • Fra 5 GB data
    • Fra 5 timers tale
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Pris fra 19 kr./md.
    #2Greentel-Logo
    Greentel
    • Fra 2 GB data
    • Fra 2 timers tale
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Pris fra 48 kr./md.
    #3Oister-Logo
    Oister
    • Fra 6 GB data
    • Fra 6 timers tale
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Pris fra 59 kr./md.
    #4Duka-Logo
    Duka
    • Fra 5 GB data
    • Fra 5 timers tale
    • Gratis oprettelse
    • Ingen binding
    Pris fra 59 kr./md.

    Kan et taletidskort betale sig?

    Det er mange år siden, at forbrugstaksterne har udviklet sig i positiv retning. Med et rent taletidskort betaler du altså en ganske høj pris for både tale, SMS/MMS og data.

    Et taletidskort er derfor KUN værd at overveje til dig, der:

    • Har et meget lavt forbrug.
    • Kun bruger mobilen til at ringe og sende SMS.
    • Ikke ønsker et løbende abonnement.
    • Ikke ønsker at blive registreret hos en udbyder eller i telefonbøger.
    • Har et barn, som netop har fået sin første mobiltelefon.
    • Har udstyr, eksempelvis et alarmsystem, som kræver et taletidskort.

    Hvis du som udgangspunkt forventer at tale et par timer hver måned, sende flere SMS’er og bruge data til læsning af nyheder/e-mails, kan det bedre betale sig at vælge et billigt mobilabonnement.

    Bedste taletidskort med data

    Som udgangspunkt har alle taletidskort mulighed for data, men priserne svinger markant og der er således stor forskel på hvad det vil koste dig at bruge data.

    1. Oister

    Med Oister Basic får du et billigt taletidskort, som kun koster dig en lav månedlig pris at have. Fordelen ved Oister Basic er at du kun betaler en meget lav pris for data, så hvis du bare skal læse nyheder og e-mails er det et godt valg.

    2. Lebara

    Hos Lebara afregnes du pr. GB, du forbruger. Prisen er i den lave ende, og dermed er Lebara et fornuftigt valg, hvis du indimellem har brug for data. Taletid er også billigt, men her skal du til gengæld betale en fast afgift pr. opkald. Ringer du kun sjældent, er dette ikke et problem.

    3. Lyca Mobile

    Lyca Mobile er én af få udbydere der sælger SIM-kort i kiosker, på tankstationer og i supermarkeder over hele landet. De tilbyder taletidskort med data og/eller tale/SMS, så her har du altså mange forskellige valgmuligheder. Der er intet krav om minimumsforbrug pr. måned, du skal bare foretage mindst én handling (f.eks. opkald eller SMS) i løbet af 3 måneder, for at beholde dit abonnement.

    Bedste taletidskort uden abonnement

    Taletidskort uden abonnement er et ideelt valg for dig der ikke ønsker at binde dig, men kun vil betale for det du bruger. Her er der desværre ikke mange muligheder, men vi har alligevel fundet nogle enkelte gode taletidskort som lever op til netop dette.

    1. Lebara

    Lebara tilbyder det bedste taletidskort helt uden abonnement. Der er ingen løbende omkostninger, og den eneste betingelse er at du tanker penge på kortet mindst én gang på 180 dage.

    2. Lyca Mobile

    Lyca Mobile tilbyder et taletidskort, som kan købes i mange forskellige butikker. Her kan du også tanke taletid løbende, og der er intet abonnement. Du kan derfor have en mobiltelefon med tilhørende nummer, helt uden du behøver at have et abonnement.

    SIM-kortet kan også bestilles helt gratis på deres hjemmeside.

    Bedste taletidskort startpakker

    Startpakker med taletidskort kan enten købes på nettet eller i butikker. Vælger du at købe i butikker, er det dog meget begrænset hvilke muligheder du har – men køber du på nettet, har du mange forskellige muligheder.

    1. Lyca Mobile forudbetalt abonnement

    Hos Lyca Mobile kan du købe en forudbetalt startpakke, som kan bruges i op til 12 måneder uden behov for indbetaling. Det fungerer som et almindeligt mobilabonnement, der er betalt på forhånd.

    Det er selvfølgelig også muligt at købe et SIM-kort med et selvvalgt beløb, som så kan bruges løbende.

    2. Nettalk Startpakke

    Nettalk Startpakke kan købes i din lokale Netto-butik, og du får desuden et kort med så du kan optjene ekstra tale når du betaler for dine varer i Netto. Når du har købt startpakken i Netto, går du blot på nettet og vælger om du ønsker abonnement eller ej – det er også her, du kan indsætte penge til forbrug.

    Bedste taletidskort til udlandstelefoni

    Hvis du specifikt skal bruge et taletidskort til udlandstelefoni, er der ikke mange om buddet. Der er dog alligevel et par stykker, som vi viser dig herunder.

    1. Lebara

    Du kan købe Lebara taletidskort i de fleste kiosker og tankstationer rundt omkring i landet, og de benytter Telia-Telenors sammenlagte mobilnetværk i Danmark.

    Hos Lebara kan du benytte taletidskortet til opkald og SMS til udlandet, og du har nemt overblik over priser til samtlige lande på deres hjemmeside. Det er således en ideel måde at ringe billigt til udlandet, hvis du måtte have brug for dette.

    2. Lyca Mobile

    Lyca Mobile tilbyder også billige taletidskort til udlandet, og de har desuden en lang række specifikke pakker der giver dig taletid til mange lande over hele verden.

    Du kan nemt skaffe et Lyca Mobile taletidskort i din lokale kiosk eller på de fleste tankstationer, og når du har tanket penge på kortet kan du vælge akkurat hvad du ønsker at forbruge.

    3. Alternativ: Skype

    Der kan være penge at spare, hvis du ringer via Skype i stedet for et taletidskort, og her behøver du ikke at skaffe SIM-kort først. Du skal dog hele en mobiltelefon eller computer med internetforbindelse, da opkaldet til udlandet kommer til at foregå via nettet.

    Hos Skype indsætter du et beløb, hvorefter du kan ringe til en hvilken som helst destination verden over.

    Bedste taletidskort til børn

    Der er mange gode grunde til at give mindre børn en telefon med taletidskort. Herfra kan de nemlig foretage korte opkald til mor og far, og du kan ligeledes komme i kontakt med dem. Et taletidskort er et ideelt valg til den simple telefon, som bare skal bruges til korte opkald indimellem.

    Når du køber et taletidskort til børn på nettet, er det desuden muligt at begrænse hvordan det skal benyttes. Du kan blandt andet sætte en maksimal forbrugsgrænse, forbyde specifikke opkald, indholdstakserede tjenester, samt andre ting.

    1. Lyca Mobile

    Hos Lyca Mobile får du fuld kontrol over barnets forbrug. Taletidskortet kan nemlig forudbetales, således at der kun kan bruges et vist beløb. Det er også muligt at tilkøbe et billigt abonnement, hvis dit barn har et fast/regelmæssigt forbrug.

    Bestilling af SIM-kort koster ikke noget, og herefter vælger du selv abonnement eller optankningsaftale.

    2. Oister Basic

    Oister Basic koster et lille månedligt gebyr, men til gengæld er priserne på både tale, data og SMS de laveste på markedet. Det er derfor et godt valg til børn, da de selv kan ringe eller skrive uden det koster mange penge.

    Også hos Oister er det muligt at indstille forbrugsmulighederne, så abonnementet er sikkert og børnevenligt.

    Hvis barnets behov stiger, har Oister desuden et par gode børne-abonnementer med tale og data inkluderet.

    3. CBB Basis

    CBB Basis er et godt valg for dem, der ønsker et let og simpelt taletidskort til børn. Prisen er lav, og der skal blot betales en overkommelig månedlig pris for at kunne bruge det.

    Når barnets behov skifter, har CBB Mobil et godt og børnevenligt abonnement som inkluderer både tale og data.

    Du kan selvfølgelig også administrere taletidskortet, så der ikke dukker overraskelser op på telefonregningen.

    Bedste taletidskort uden registrering

    Hvis du ønsker et taletidskort uden at registrere dig først, har du ikke mange muligheder. Det kan dog stadig lade sig gøre, men du skal købe i butikker i stedet for at købe på nettet. Herunder er et par muligheder, som du kan benytte dig af.

    1. Lebara

    Du kan få Lebara SIM-kort i de fleste butikker, og ligeledes tanke taletid uden forudgående registrering. Lebara er også et ideelt abonnement hvis du ofte ringer til udlandet, da der findes mange forskellige pakker til formålet.

    2. Lyca Mobile

    Lyca Mobile gør det ligeledes muligt at købe et taletidskort og taletid helt uden registrering, så du nemt kan få et telefonnummer og komme i gang med at foretage opkald. Taletidskort fra Lyca Mobile findes i de fleste kiosker og tankstationer landet over.

    3. Nettalk

    Nettalk kan købes i din lokale Netto, og herefter kan du administrere din taletid på hjemmesiden. Det er smart, hvis du skal bruge et taletidskort her og nu, og derudover kan du veksle dine varekøb til mere taletid.

    Bedste taletidskort til alarmer, varmepumper, m.m.

    Taletidskort, eller blot SIM-kort, bruges til forskelligt udstyr såsom alarmer, varmepumper og lignende. Ved at isætte et taletidskort kan du forbinde til dit udstyr via opkald eller SMS, og du kan ligeledes modtage notifikationer ved forskellige hændelser.

    Hvis der eksempelvis går en tyverialarm i sommerhuset, kan du få besked herom på din telefon. Dette er smart, fordi du på denne måde altid kan “kommunikere” med dit udstyr uanset hvor du befinder dig i verden.

    Se også: SIM-kort til varmepumper, vildtkameraer og andet udstyr

    1. Greentel taletidskort til udstyr

    Hos Greentel har man taget skridtet videre, og tilbyder derfor taletidskort til en lang række forskelligt udstyr. Du kan derfor vælge taletidskort til alarmer, til vildtkameraer, til varmepumpen, til markvandingsanlæg og meget andet. Allesammen med eller uden forbrug inkluderet i prisen.

    Dette er nok den udbyder i landet, der dækker de fleste behov med deres forskellige taletidskort til udstyr.

    2. CBB Basis

    CBB Basis er et nyttigt taletidskort til alarmsystemet, varmepumpen eller lignende udstyr. Her får du et godt taletidskort med lave takster, således at du ikke ender med at bruge en formue på at opretholde kommunikationen med dit vigtigste udstyr i eller udenfor boligen.

    Her kan du købe taletidskort lokalt

    Hvis du står og mangler et taletidskort akut, er der mange forskellige muligheder. Start med at søge i din nærmeste kiosk eller på tankstationen, da du normalt kan få lidt af hvert der.

    Hvis ikke du har heldet med dig der, kan vi anbefale at du prøver nogle af følgende muligheder:

    • Harald Nyborg
    • Elgiganten
    • Power
    • Expert
    • Foto- og telebutikker
    • Kiosker
    • Tankstationer
    • Togstationer
    • Turistinformationer
    • Grønthandlere

    Hvis du i stedet ønsker et mobilabonnement kan den lokale YouSee-, Telia-, Telenor- eller 3-butik også hjælpe dig med at oprette et abonnement som fungerer øjeblikkeligt. Der skal du så blot være opmærksom på at du tegner et abonnement, og dermed ikke blot får et taletidskort.

    Ansvarshavende redaktør på Telefakta.dk og - hvis jeg skal sige det selv - lidt af en nørd. Jeg har ekspertviden om bredbånd og telefoni, samt teknologi generelt. Jeg har beskæftiget mig med online medier siden 2014, og har bl.a. uddannet mig til IT-supporter.

    6 kommentarer

    1. carl peter christensen on

      jeg har lige oplevet, at et Lebara taletidskort er blevet lukket, fordi det ikke har været aktivt i 6 mdr.? kan det være rimeligt, det bruges næsten udelukkende til modtagelse af mobilpay. altså skal der nyt nr. til mobilpay? Lebara vil ikke genåbne nr. fordi der ikke var oprettet en e-mail adresse til nr. er det generelt, at kort lukkes, når det har været inaktiv i længere tid?

      • Thomas Hansen on

        Hej Carl,

        Lebara skriver følgende i deres betingelser, under sektion 4:

        “Du skal gennemføre mindst én fakturerbar tjeneste der påvirker din saldo, i løbet af 180 dage. For hver gang der gennemføreres en fakturérbar tjeneste, forlænges perioden med 180 dage.”

        Du kan læse mere her

        Lebara er lidt specielle med deres taletidskort, fordi de ikke opkræver en månedlig abonnementspris. Hos andre teleselskaber opkræves der 10-30 kroner om måneden, og kortet forbliver åbent indtil du selv opsiger det. Skal du bare have et billigt taletidskort til Mobilepay, kan OK Mobil være en mulighed. De tager kun 10 kroner pr. måned.

        Venlig hilsen
        Thomas, Netrådet.dk

    2. Jeg har efter en del besvær fået fat i et taletidskort til. 2G apparat, uden abonnement. er man ved at udfase 2G, siden det er så vanskeligt at få simkort dertil
      Vh Elsa Gut

      • Thomas Hansen on

        Hej Elsa,
        Godt spørgsmål. 2G-nettet er ikke ved at blive udfaset, men på længere sigt har man dog planer herom. Alle SIM-kort understøtter stadig 2G-nettet, så vidt jeg har forstået. Det er bare de færreste SIM-kort, som KUN understøtter dette.
        I skrivende stund bliver 2G-nettet brugt til mange forskellige formål, og er ligeledes teleselskabernes “backup”-netværk hvis der mangler dækning på de hurtigere netværk.
        Hvis du mangler et SIM-kort til eksempelvis varmepumpen eller andet udstyr, kan du finde flere muligheder i vores artikel om SIM-kort til varmepumper, vildtkameraer og andet udstyr.

        Venlig hilsen
        Thomas, Netrådet.dk

    Skriv en kommentar